Loading...

FuldmåneoplægTM

30. april 2018 kl. 02.59

 

 

Kortet til den energi du står i og som stille og roligt forsvinder i løbet af perioden er Kejseren.

Det var faktisk ugens kort på Facebooksiden for 14 dage siden, og der fortalte jeg at du skulle bruge tid på at finde ud af, hvordan DIT liv skal se ud og hvordan det skal bygges op på den måde som DU ønsker.

Her gælder det om at stå fast på at det altså er DIG der er herre i DIT hus. Ikke på den tyranniske måde, men på den voksne autoritære måde. Fortæl stille og roligt hvor skabet skal stå i DIN stue.

Dette er energien du har været og stadig er i. Og på nuværende tidspunkt har du forhåbentlig fået en idé om, hvordan du gerne vil have at dit liv skal forme sig og hvordan du har lyst til at gøre det.

 

Den energi vi stille og roligt bevæger os ind i er kortet 7 Stokke – Tapperhed.

Og nu gælder det om, for alvor, at holde fast i de ting du har besluttet dig for, mht. hvordan du gerne vil opbygge dit ”nye” liv.

For det er nu, dine omgivelser begynder at gøre modstand – det kan også være at det er dig selv der gør modstand (for hvem er bedre til at sabotere en god forandring end én selv?)

Kortet antyder at du kan komme til at føle at du løber panden mod en mur og derfor er det tid til at være standhaftig og tro mod dine egne beslutninger – også når du selv eller dine omgivelser prøver at føre dig i en anden retning end den du har valgt at gå.

 

Det gode råd til perioden er kortet 6 Mønter – Succes.

Det fortæller dig kort og godt at det du skal gøre for at holde fast i den vej, du har valgt, er ved at lægge mærke til de successer du allerede HAR opnået og de små successer der kommer henad vejen.

Ligegyldigt hvor små dine successer end måtte være, så er det dem du skal fokusere på.

Så når du synes at det hele er svært og de dumme tanker begynder at banke på, skal du stædigt vende blikket mod de successer du kan finde – for de er der!

 

Inden jeg trækker Fuldmåneoplægget, trækker jeg altid et ærkeengle kort til at hjælpe mig. Og inden dette oplæg trak jeg dette kort:

 

 

Courage = mod – det understøtter jo i den grad modet til at blive ved med at gå fremad, selvom dine omgivelser mener noget andet.

 

Vær tro mod dig selv og dine beslutninger
- også i modvind

 

Rigtig god fuldmåne <3

Kærlig hilsen Louise

 

Vil du have besked om fuldmåneoplægget hver måned? 

Jeg laver dette fuldmåneoplæg hver måned. Oplægget bliver først offentliggjort her på hjemmesiden et par uger efter fuldmånen, men hvis du er på mit nyhedsbrev, sender jeg dig et hemmeligt link til oplægget et par dage før fuldmånen, så du har mulighed for at arbejde med det.

Hvis du gerne vil have tilsendt dette link et par dage inden fuldmånen, så tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder.
Her kan jeg også finde på at skrive andre interessante ting om tarot.

Navn:
E-mail:

Jeg hader også SPAM og lover ikke videregiver din mail til 3. part.
Uanset hvor mange gange jeg har modtaget din mail-adresse, sender jeg kun samme mail til dig én gang.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.