Loading...

FuldmåneoplægTM

27. juli 2018 kl. 22.22

 

 

Kortet til den energi vi bevæger os ud af er Bægrenes Konge

Og hold da op, hvor dukker han tit op. Men da han handler om de helt nære relationer, er det måske ikke så mærkeligt endda.

Det er jo som regel i vores nære relationer, vores kvaler og udfordringer dukker op. Og det hænger jo sammen med, at jo mere vi holder af et menneske, jo nærmere vi er på en person, jo flere følelser kan vi risikere at få i klemme.

Sidste fuldmåneoplægs gode råd bad dig om at se, hvori DIT ansvar lå, når du følte at det hele var kørt fast. Og jeg gætter derfor på, at det har været en periode, hvor du har været udfordret i dine nære relationer og måske stadig er det.

Det kan hænge sammen med at ferietiden er over os. For ligeså meget som vi glæder os til at være tæt sammen med vores familie, ligeså meget grobund er der for at de konflikter, vi formår at holde fra kroppen i hverdagen, blusser op i ferien.

Ikke fordi det skal lyde kun negativt, for det er det bestemt ikke. Det er jo ikke sort eller hvidt. Det er ikke enten fryd eller konflikt. Begge dele kommer op til overfladen, når man går hele dagen tæt op og ned af hinanden i to eller tre uger i træk.

Og hvis vi er modige, så bruger vi konflikterne til at vokse sammen <3

Det er den energi som nok vil dominere denne måneperiode.

 

Den energi der også vil være til stede og overtage mere og mere er kortet Lyst/Styrke.

Dette kort er i øvrigt også relateret til stjernetegnet Løven, som er det stjernetegn vi gik ind i d. 23. juli.

Kortet fortæller at der vil komme en større glæde og lyst tilstede henover perioden.

Dette hænger uløseligt sammen med det forrige kort, og afhænger af om du kan vokse af de eventuelle konflikter du kommer ud i med dine nære relationer.

Det kan selvfølgelig også være at alt er fryd og gammen og du bare læner dig tilbage og stornyder din ferie og din relationer eller hvis du er alene, nyder de ting du har det allerbedst med.

Det handler, med dette kort, om at gøre de ting som gør dig glad og godt tilpas – ikke fordi du tilpasser dig andre, men fordi du gør det, som DU har lyst til.

 

Det gode råd til perioden er 2 Sværd – Fred

Du skal trække stikket. Det er kort og godt budskabet.

Tag den fuldstændig med ro. Ingen større beslutninger – intet tankemylder.

 

Blot fred og ro.

 

Det er opskriften på at få en god periode. Og det er også måden at håndtere eventuelle konflikter med dine nærmeste.

Træk stikket og tag den med ro, i stedet for at vade rundt i en uløselig konflikt.

Nu kan jeg ikke lige huske, hvem der sagde det, men en klog kvinde i et interview jeg hørte for noget tid siden, sagde at hver morgen trykker hun og hendes kæreste Ctrl. – Alt – Delete, sådan at al konflikt fra dagen i forvejen bliver nulstillet.

(Til dem, der ikke ved, hvad Ctrl. – Alt – Delete er, så er det de tre knapper, man trykker på en PC, når det hele er gået i hårknude og maskinen skal genstartes.)

Der er noget meget befriende i at kunne viske tavlen ren og lade være med at tænke (bare for en stund).

 

Jeg opfordrer ikke til at feje konflikter ind under gulvtæppet, så de samler sig til bunke. Men nogle konflikter kan bare ikke løses nu og her. Ved at tage en timeout, får man ro på. Måske løser nogle konflikter sig af sig selv, mens andre ligger til man på et senere tidspunkt har mere overskud til at kigge på dem igen.

 

Rigtig god periode og god ferie <3

Kærlig hilsen Louise

 

Vil du have besked om fuldmåneoplægget hver måned? 

Jeg laver dette fuldmåneoplæg hver måned. Oplægget bliver først offentliggjort her på hjemmesiden et par uger efter fuldmånen, men hvis du er på mit nyhedsbrev, sender jeg dig et hemmeligt link til oplægget et par dage før fuldmånen, så du har mulighed for at arbejde med det.

Hvis du gerne vil have tilsendt dette link et par dage inden fuldmånen, så tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder.
Her kan jeg også finde på at skrive andre interessante ting om tarot.

Navn:
E-mail:

Jeg hader også SPAM og lover ikke videregiver din mail til 3. part.
Uanset hvor mange gange jeg har modtaget din mail-adresse, sender jeg kun samme mail til dig én gang.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.