Jernbanegade 18b, 3600 Frederikssund

27 85 01 93

FuldmåneoplægTM 12. marts 2017 kl. 15.54

 

 

 

Den energi du kan slippe i denne måneperiode ligger i kortet 3 Stokke – dyd.

Du har længe været rastløs og ikke rigtig vidst, hvilket ben du skal stå på. Det har givet sig udtryk i forvirrede tanker og uro i kroppen.
Dit sind har ikke rigtig vidst, hvilken vej det skulle gå, om man så må sige. Du har ikke haft den fornødne ro til at sætte dig ned og mærke ordentligt efter, hvad du skal gøre.

Det er lige som om du har manglet den meditative ro. Og så kan det være at du siger – jamen jeg mediterer jo alligevel aldrig. Og nej det kan sagtens være at du ikke gør det – det gør jeg heller ikke. Men der er tidspunkter, hvor du er ét med dine tanker og hvor der ligesom er ro på dit system. Det er når du laver noget, som ligesom bare kører og du er i flow.

Det er i denne tistand at du kan tage de rette beslutninger ud fra. Denne tilstand har været fraværende og det er nu at dette fravær slipper sit tag i dig, du slipper nu denne rastløshed og du kan nu igen bevæge dig dybere i ro.

 

Kortet til den energi, du kan starte op, er det smukke kort 2 Bægre – Kærlighed.

Du kan nu integrere dybere og mere samhørig kærlighed i dit liv.
Det lyder så banalt, for du har sikkert masser af kærlighed i dit liv – for det har vi alle, på den ene eller den anden måde.


Men du kan nu engagere dig endnu dybere i denne kærlighed – tage den mere ind.
Fiskene på billedet fletter deres haler ind i hinanden, for på den måde at blive mere symbiotisk forbundne.
Og den kærlighed er både kærlighed til din partner (hvis du har sådan en), til dine børn, dine forældre, venner og ikke mindst til dig selv.

Og den til dig selv er jo i virkeligheden den vigtigste kærlighed, for den ligger til grund for, hvorvidt vi kan sammensmelte os selv i kærligheden til de omkringværende relationer i vores liv.

Kærligheden til os selv er ofte også den som er sværest, fordi vi som regel er meget strengere og mere ukærlige dommere overfor os selv, hvor vi kan være langt mere overbærende og kærlige overfor andre mennesker. Ved at du generelt bliver mere overbærende, slipper du også lettere kærligheden ind og kan forbinde dig med den.

 

Det gode råd til perioden er kortet 10 Sværd – Undergang.

Undergangen ligger i de giftige tanker du udsætter dig selv for og du skal nu slippe dem – det skal være slut med at holde dig selv og dit liv og dine relationer nede med de ødelæggende tanker.

Et 10’er kort er også slutningen på noget – slutningen på det du ikke kan bruge mere. Og den negative tankegang kan du altså ikke bruge til noget.

Det er tværtimod noget, som kan ødelægge rigtig meget for dig og nu skal du slippe. Og det er jo lettere sagt end gjort. Det gode råd er derfor at vende dine tanker – få luget ud i dine negative tanker, sådan at de ikke spænder ben for dig.

 

 

Vil du have besked om fuldmåneoplægget hver måned? 

Jeg laver dette fuldmåneoplæg hver måned. Oplægget bliver først offentliggjort her på hjemmesiden et par uger efter fuldmånen, men hvis du er på mit nyhedsbrev, sender jeg dig et hemmeligt link til oplægget et par dage før fuldmånen, så du har mulighed for at arbejde med det.

Hvis du gerne vil have tilsendt dette link et par dage inden fuldmånen, så tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder.
Her kan jeg også finde på at skrive andre interessante ting om tarot.

Navn:
E-mail:

Jeg hader også SPAM og lover ikke videregiver din mail til 3. part.
Uanset hvor mange gange jeg har modtaget din mail-adresse, sender jeg kun samme mail til dig én gang.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.