Jernbanegade 18b, 3600 Frederikssund

27 85 01 93

FuldmåneoplægTM  11. februar 2017 kl. 01:33

 

11.02.17

 

Energien du nu har mulighed for at slippe, er kortet 10 Mønter – Rigdom.
Og nu spørger du sikkert: ”Skal jeg nu give slip på alle mine penge og opgive at få flere penge…..?”
Men nej, det er bestemt ikke det, det betyder. Kortet fortæller dig, at du længe har gået med en viden eller en interesse inden i dig – noget som DU ved bedre end de fleste andre – ja man kan faktisk kalde dig en ekspert på dette, du går og gemmer på.... 
Og husk på, når jeg bruger ordet ekspert, betyder det ikke, at du skal vide ALT om emnet eller at du selv have gået igennem de værste pinsler før du kan rådgive andre. Nej, det skal ganske simpelt være noget du brænder for, noget som du bare SÅ gerne vil give videre til andre, men indtil nu har holdt for dig selv, enten fordi du måske er nervøs eller genert eller at du ganske simpelthen ikke tror, at du ved nok.


Men tro mig; Brænder du for noget, så ved du helt sikkert mere end de fleste om emnet og nok til at andre faktisk gerne vil lytte til dig, når du videregiver din viden.
Men nu er det slut med at gemme dig og din specielle viden væk. Hvis du fortsat gemmer det væk, vil det visne bort – simpelthen fordi det ikke får næring ved at blive delt. Hvis du derimod slutter med at gemme dig og deler, vokser din viden sig større for hver gang du deler.


Om det er noget du skal tjene penge på er faktisk sagen uvedkommende – det vigtige her er, at du får lukket op for godteposen – Hvem elsker ikke at lytte til et menneske, som brænder for noget?
Sådan har jeg det i hvert fald. Faktisk er der én af mine bekendte, som er IT-nørd og når jeg taler med ham, fatter jeg faktisk ikke en bjælde af, hvad han siger, men hold op hvor er jeg tryllebundet, simpelthen fordi han brænder så meget for sit fag og sin viden. Jeg bliver beriget, når han fortæller og han bliver beriget ved at få lov til at fortælle. Og mens han taler, dukker der måske små ahaoplevelser op – og dermed bliver hans viden endnu større.

Dette er desuden et 10’er kort, hvilket er en afslutning af noget, så et fint sted i oplægget, det har valgt at dukke op.

 

Energien som du kan starte op i denne fuldmåneenergi er repræsenteret af kortet Mønternes Prins
.......og halleluja for et opstartskort......

Mønternes prins knokler for det, han vil opnå. Og det er ikke småting, du opnår med dette kort.
Det er nu, du skal tage aktion. ”Jorden” er nu klar og moden til at blive sået med dine idéer, din ekspertviden.

Og det hænger jo så godt sammen med, at det nu er slut med at gemme dig og gemme din viden væk. Kortet fortæller dig, at de frø du lægger i jorden nu, vil blomstre og give et fantastisk afkast.
Og her taler jeg stadig ikke nødvendigvis om penge (selvom det kan sagtens være et økonomisk afkast, der hentydes til). Det betyder at det er nu, du skal handle. Du er nu kommet ud af dine gemmer og viser din passion frem.

Du tør godt – og du SKAL gøre det (selvfølgelig i dit eget tempo, men gør NOGET!) – for der kommer noget fantastisk ud af det.

Og når du har sået, skal du gøde og kultivere og i det hele taget knokle for det. Tag skyklappene på og fokusér på dit projekt eller din idé.
Læg mærke til blomsterhovederne på kortet, som er resultatet af, at prinsen på kortet har lagt og passet blomsterløgene, som du kan se i jorden under hans vogn.

 

Det gode råd til denne periode er kortet 7 Bægre.
Kortet bærer navnet Fordærvelse. Og råddenskaben lyser ud af det her kort og man kunne have lyst til at tænke føj da – hvordan kan dette være et godt råd…..?

Jo ser du, budskabet i kortet er, at du skal se grundigt på dine hengemte følelser i stedet for at gemme dem væk og lad mig forklare, hvad der menes.

Når du først har sluppet dine idéer løs og er i fuld gang med at kultivere og passe dem, så kommer angsten og tvivlen helt sikkert og stikker sit grimme fjæs frem.
Du bliver usikker på, om det nu også er så godt, det du kan – om folk omkring dig overhovedet vil have noget med det at gøre…. Alt sammen HELT naturlige tanker og følelser.

Men lige præcis når de dukker op, tager du fat på overspringshandlingerne!!!!!

Det kan være at du pludselig får travlt med at se en hel masse i TV eller du pludselig har travlt med at gå på café med veninderne eller (klassisk) du skal liiiige tjekke Facebook igen (og igen) – så du kommer ikke videre og er på vej til at stagnere midt i processen.
Jeg siger ikke, at du ikke må slappe af ind i mellem – for det SKAL du, men du skal vide, hvornår du slapper velfortjent af og hvornår du overspringshandler, fordi du er kommet til et svært sted.

Når du har opdaget at du overspringshandler, så stop op og mærk efter, hvad det er for dybereliggende følelser af angst eller utilstrækkelighed som ligger bag.
Når du først finder ud af det, så mister det grimme fjæs sin magt over dig. På den måde kan du arbejde dig igennem angsten.

 

 

 

Vil du have besked om fuldmåneoplægget hver måned? 

Jeg laver dette fuldmåneoplæg hver måned. Oplægget bliver først offentliggjort her på hjemmesiden et par uger efter fuldmånen, men hvis du er på mit nyhedsbrev, sender jeg dig et hemmeligt link til oplægget et par dage før fuldmånen, så du har mulighed for at arbejde med det.

Hvis du gerne vil have tilsendt dette link et par dage inden fuldmånen, så tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder.
Her kan jeg også finde på at skrive andre interessante ting om tarot.

Navn:
E-mail:

Jeg hader også SPAM og lover ikke videregiver din mail til 3. part.
Uanset hvor mange gange jeg har modtaget din mail-adresse, sender jeg kun samme mail til dig én gang.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.