Jernbanegade 18b, 3600 Frederikssund

27 85 01 93

FuldmåneoplægTM  7. august 2017 kl. 20.12

 

Fuldmåneoplæg 082017

 

Tja det ser desværre ikke ud til at blive den nemmeste periode vi går ind i, men der er heldigvis hjælp at hente i denne måneds fuldmåneoplæg...

 

Det kort for den energi du nu stille og roligt faser ud af, er Bægrenes Es.

Du har, i den seneste periode, givetvis følt dig fyldt op af gode følelser og overskud, og du har mærket, hvordan det har gennemstrømmet dig. Jeg forestiller mig, at du har følt dig så fyldt op, at du har kunnet dele ud af det.

Det fede ved dette kort er, at hjertet har åbnet sig i denne energi, sådan at dets stærke power virkelig har kunnet komme til udtryk.

 

Kortet for energien, som skal ind over os er til gengæld en helt anden, nemlig 5 Bægre – skuffelse.

Og øv for det, kan du umiddelbart tænke – og ja det er øv, men fat mod og læs videre, for der er, som sagt, hjælp at hente.

Det som kortet fortæller dig, er at der vil være risiko for at du kan komme til at føle dig skuffet i den kommende periode. Skuffet over at en forventning, du havde, ikke blev indfriet.

Og det kan være fordi du pludselig kommer til at sidde med en følelse af at have givet for meget….

Kender du ikke dette: Man føler sig i så meget overskud, at man øser ud af det og det er vildt fedt. Men midt i alt euforien af at give, overhører man signalet om at det nu er på tide at passe lidt på sin energi?

Og fordi man overhører signalet, kommer man til at give lidt for meget af sig selv og derved er der risiko for at blive skuffet, fordi man bliver opmærksom på, at man pludselig mangler noget og ikke længere er fyldt op….

Det skal jeg i hvert fald være den første til at indrømme at have stået i.

Det er dette scenarie, kortet lægger op til. Så nu er du advaret om, at den energi du har nu, godt kan risikere at løbe tør i den kommende periode. Og det er jo kun godt at være opmærksom på.

Og vi kan jo, hvor end vi gerne ville, ikke blive ved med at køre på den høje energi. Vi er nødt til, på et tidspunkt, at trække os tilbage og lade op.

 

Det kort, jeg har trukket til periodens gode råd, er Mønternes Dronning.

Hun kan hentyde til at dette energidyk, du kan komme ud for, kan påvirke din fysik.

Derfor skal du i perioden være ekstra god ved dig selv og ikke mindst din krop. Du skal virkelig mærke efter, hvad din krop har behov for og give den det. Og så skal du sørge for at hvile dig, nok mere end du er vant til.

Og et meget vigtigt budskab:

Prioritér, hvordan du vil bruge din tid.

 

Det hænger sammen med, at du længe har givet så meget af dig selv og din fine energi, at du måske har glemt, hvad DU gerne vil bruge DIN tid på.

Dette skal du skrive dig bag øret og tage med dig ud i den kommende måneperiode.

 

Rigtig god fornøjelse og glædelig fuldmåne <3

Kærlig hilsen Louise

 

 

Vil du have besked om fuldmåneoplægget hver måned? 

Jeg laver dette fuldmåneoplæg hver måned. Oplægget bliver først offentliggjort her på hjemmesiden et par uger efter fuldmånen, men hvis du er på mit nyhedsbrev, sender jeg dig et hemmeligt link til oplægget et par dage før fuldmånen, så du har mulighed for at arbejde med det.

Hvis du gerne vil have tilsendt dette link et par dage inden fuldmånen, så tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder.
Her kan jeg også finde på at skrive andre interessante ting om tarot.

Navn:
E-mail:

Jeg hader også SPAM og lover ikke videregiver din mail til 3. part.
Uanset hvor mange gange jeg har modtaget din mail-adresse, sender jeg kun samme mail til dig én gang.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.